MasteryMIND forløb
Jeg er begyndt at udbyde medarbejderforløb med udvikling af mental sundhed. Jeg kunne godt tænke mig at have mere fokus på forebyggelse frem for helbredelse, hvilket også er hele vores tilgang i CrossFit Kalundborg og Yogastudio.
Formålet med forløbet er at styrke den enkelte medarbejder både i arbejdslivet men også i livet i al almindelighed (jeg tror på det hele jeg), uanset hvor robust vedkommende er i forvejen, Så målgruppen er alle medarbejdere. Jeg har erfaring med denne slags undervisning og udvikling qua mine uddannelser og daglige arbejde, men også mit arbejde som ekstern underviser på Forsikringsakademiet, som jeg har været tilknyttet i 10 år. Her underviser jeg på skills forløb omkring effektiv kommunikation og samarbejde og personlig udvikling. Jeg har en salgsledelseuddannelse på CfL (center for ledelse) med fag inden for personprofiler som JTI. Derudover har jeg mine uddannelser, som jeg tror, at I allerede kender; lægeeksamineret stressterapeut hos stresslæge.dk, mindfulness instruktør og yoga mod stress instruktør. Min tanke er, at det skal være et skræddersyet forløb til jer i et omfang, som vi bliver enige om. Forløbet består af værktøjer, øvelser, træning og at blive mere robust i hverdagen. Det vil både have positiv effekt på den enkelte, samarbejdet og kundekontakten. I første omgang kunne jeg godt tænke mig et møde med jer, hvor jeg kunne præsentere hvad jeg har på hjerte, og en snak om det kunne være interessant, og hvad I kunne have af ønsker til et sådan forløb. Jeg håber meget, at I kunne være interesseret i at være med og høre mere. |
Definition af Mastery;
At mestre betyder at opnå høj grad af færdighed eller beherskelse inden for en bestemt aktivitet, færdighed eller område. Det indebærer at have dybdegående viden, erfaring og evner inden for et givent emne eller en bestemt praksis. Mestring indebærer ofte kontinuerlig læring, øvelse og forbedring for at opnå et højt niveau af kompetence og beherskelse. Når man mestrer noget, er man i stand til at udføre det med lethed, sikkerhed og ekspertise. |